De gales vej
ISBN:9788772183817
Udgave/oplag:1
Forfatter:Ib Johansen
Udgiver:1
Udgivelsesår:2019
Ikke på lager. Levering 3-5 dage

269,95 DKK

De gales vej

I det foreliggende arbejde har Ib Johansen bestræbt sig på at kortlægge nogle af de steder i psykiatrien, i skønlitteraturen og i selvbiografiske vidnesbyrd hvor man kan se, hvorledes galskaben i sine mange forskellige betydninger af ordet igennem århundreder eller årtusinder er kommet til udtryk i vores kultur. Hér er der ofte tale om et spændingsfelt, hvor det hellige og det verdslige liv eller Gud og djævel bliver spillet ud imod hinanden. I middelalderen og indtil begyndelsen af det syttende århundrede var det stadig muligt for de gale at føre en omflakkende tilværelse på landevejene imellem de mere normale-. I litteraturen blev de såkaldte narreskibe dog med tiden afløst af narrehospitaler-; thi med den såkaldte store indespærring i den klassiske tidsalder blev de sindssyge nemlig i stigende grad hospitaliseret og senere også tvangsmedicineret mens gøglere og andre outsidere dog stadigvæk i et vist omfang formår at håndhæve deres ældgamle frihedsrettigheder.     

Uddrag af bogen 
Og på trods af at karnevallet tilsyneladende skranter, ser det alligevel ud til, at gøglet på vores breddegrader måske ikke helt og holdent har opgivet ånden: torsdag d. 6. september 2018 kunne man således i et stuvende fuldt magnumtelt bagved Folkestedet i Aarhus bevidne en happeningspækket, forrygende koncert med det legendariske band De Splittergale, som forsøgte at leve op til deres navn (!) og leverede klassiske slagernumre for fuld udblæsning, med instrumenter som harmonika, banjo, guitar og savblad i de musikalske hovedroller Hvor tilhørerne som mest tilhørte de modne aldersklasser var kommet langvejsfra (nogle helt nede fra Løgumkloster) for at stifte bekendtskab med og deltage i løjerne. Men det er en anden historie. Schwamm darüber!         

Om forfatteren 
Ib Johansen (f. 1938) har  været ansat på faget engelsk på Aarhus Universitet, og hér har han bl.a. forsket i galskabens historie og dens forskellige litterære og kunstneriske udtryk. Han er også skønlitterær forfatter og oversætter af en række eksempler på galelitteratur- (Adolf Wölfli, Leonora Carrington, m.fl.).