Thorkild Grosbøll skriver i bogens forord:
»Det er vel derfor næppe så overraskende, at min teologi er blevet beskyldt for at være som håndsæbe … Måske blev det også forvirret af, at jeg blev sat til at skrive teologiske fristile til mine to biskopper. Det var ikke særligt befordrende for den debat, der havde rejst sig, men det var måske også den dybere mening med det. For dermed blev jeg tvunget til at benytte ord og begreber, som ikke sagde almindelige mennesker noget. De forstod et nej udtalt på dagligsproget, men ikke fagtekniske refleksioner over klassiskteologiske formuleringer.
Det er vel så også her i den besynderlige tilstand mellem stileskrivning og mundkurv, at forudsætningen for at påstå, at jeg har givet køb på mine tidligere standpunkter ( En sten i skoen ) opstår.
2004 forsøgte jeg at komme til orde med prædi